Tekstforslag - foredrag

En indbydelse til et foredrag kan lyde sådan her:

Hvad sker den dag du som ansat bliver ”inviteret” til det møde du ikke vil deltage i?

Stress og mentale udfordringer, set fra en anden synsvinkel

Kim har selv oplevet, pludselig at blive ”inviteret” til det møde, man som ansat ikke ønsker at opleve. Det var i februar 2019. Kim udtaler: "Jeg var selvfølgelig lidt rystet på dagen, sov nok ikke helt godt om natten, men dagen efter vågnede jeg op og mærkede, at jeg faktisk havde det godt, og fortsat var det glade menneske jeg havde været morgenen før beskeden. Det er jeg stadig, fordi jeg ved, at jeg har den indre kerne af mental sundhed, og at ingen ydre omstændigheder kan ødelægge den."

”Vi har alle en kerne af mental sunhed”, sådan er udgangspunktet for dette foredrag. I dagligdagen dækkes denne kerne af alle vores bekymringer, usikkerhed, stress og manglende tro på os selv. Mange oplever dermed at have et tankemylder, som føles som stress, depression mv. I h.t. Danmarks Radios dokumentar om psykiatriens dilemma fra maj 2019, får mere end 690.000 danskere medicin mod psykiske lidelser.

Et voldsomt tal, især taget i betragtning, at Danmark er blandt verdens mest lykkelige lande.

Hvordan finder vi tilbage til denne kerne af mental sundhed? Det gør vi når vi bliver bevidst om nogle ganske få ting, som vil blive fortalt på foredraget. Et af punkterne er: Tanker skaber Følelser. Denne enkle sætning er mere afgørende end du overhovedet kan forestille dig. Enhver følelse, uanset om det er god eller dårlig følelse, har en tanke bagved. Hvis du har en følelse af at være ked af det, så er der en tanke om at være ked af det. Tanker kan skifte på et splitsekund. Prøv selv. Find en følelse frem, som du ikke er glad for, mærk den i kroppen, og skift så til et minde om da du var glad, f.eks. en ferie eller en forelskelse. Skiftet sker med det samme.

Et andet emne i foredraget er: Hvorfor kan vi ikke bare slippe alle de gamle tanker/følelser, som påvirker vores liv i dag. Det hænger sammen med at vi i os, har verdens bedste ”speciel effekts” maskine. Vi tror at alle vores tanker er virkelige, fordi de er så overbevisende. Det vil jeg fortælle mere om det på foredraget.

På foredraget diskuteres denne forståelse af menneskers mentale design. Taget ovennævnte tal i betragtning, er der et voldsomt behov for at se på mentale udfordringer på en anden måde. Forståelsen er meget udbredt i engelsktalende lande, blandt psykologer, psykiatrikere, coaches m.fl., som har strålende resultater med deres klienter. Også i Danmark er der psykologer, coaches og andre som i en årrække har arbejdet på denne måde, ligeledes med strålende resultater.

Dit udbytte af dette foredrag:

* En forståelse af hvad der ligger bag begrænsende overbevisninger

* En forståelse af hvad det betyder, at tanker skaber følelse

* En forståelse af, at ingen ydre omstændigheder kan påvirke din mentale tilstand

Om Kim Brems

Kim har gennem mere end 20 år været nysgerrig omkring den menneskelige adfærd, efter at han havde en periode med stress. Han har en række uddannelser omkring dette: One-brain kinesiolog, NLP practioner og NLP Master practioner og stresskonsulent. Igennem de sidste 5 år har Kim taget uddannelser, været på seminarer mv. inden for den forståelse af menneskers mentale design, kaldet De 3 Principper, som han taler om.


Kim er forfatter til en del blogs, som du kan læse her:     https://blog.tohuman.dk/author/kim-brems

Næste Event

Kontakt mig for foredrag, kurser og personligt udviklingsforløb, mv. Jeg afholder begge dele både i firma og privat regi.

Se på fanebladet "Hvad siger kunderne".

KimBrems.dk - info@kimbrems.dk