Oplæg - salgstræning

STYRK DIT SALG
- FÅ INDSIGT, SÅ DU KAN VÆRE EFFEKTIV, FRA MØDEBOOKING TIL SALG


På dette kursus får du – med udgangspunkt i dine konkrete udfordringer - viden og redskaber til at kommunikere effektivt og nærværende i din hverdag. Kurset giver dig en forståelse af tre grundlæggende principper, som gør det tydeligt, hvordan du bedst kan bringe dine ressourcer frem. Du får en forståelse for mulighederne, udfordringerne og rammerne for de barrierer, som måske holder dig tilbage i dag, for at være den bedste sælger. Du får indsigt, så du efterfølgende selvstændigt kan videreudvikle dig.

Formål
Formålet med kurset er at styrke dig i dit daglige arbejde. Du opnår større gennemslagskraft og lærer at trænge igennem med integritet. Du får øget din bevidsthed om, hvem du er, og hvordan du kan skabe optimale rammer for en konstruktiv dialog med dine kunder.
Du
* lærer at være nærværende og dermed kommunikere mere troværdigt
* får større gennemslagskraft
* lærer at bringe dit uudnyttede potentiale til live
* får en bedre situationsfornemmelse og lærer at skabe tillidsfulde relationer

Målgruppe og indhold
Kurset henvender sig til medarbejdere som har med salg og/eller kundekontakt at gøre, som ønsker at opnå større gennemslagskraft og møde kunder med integritet og overbevisning. På kurset vil du være sammen med kolleger, og det er dine og dine medkursisters egne oplevelser, reaktioner og erfaringer, der fylder rammerne for kursets indhold.

Kurset er målrettet dine behov og dine konkrete udfordringer. Til de efterfølgende individuelle opfølgningssamtaler får du feedback fra underviseren. Underviseren giver feedback i forhold til oplevet adfærd samt de situationer, du ønsker at få sparring til. Undervisning samt sparring bliver undervejs tilpasset den enkeltes behov og ønsker. Relevante emner, der ikke er programsat i forvejen, kan tages op undervejs.

Undervisningen er dialog baseret på dine og kollegers udfordringer, hvilket betyder, at du får ny konkret viden, som du kan benytte direkte i dit daglige arbejde.

Næste Event

Kontakt mig for foredrag, kurser og personligt udviklingsforløb, mv. Jeg afholder begge dele både i firma og privat regi.

Se på fanebladet "Hvad siger kunderne".

KimBrems.dk - info@kimbrems.dk